Jeg troede aldrig..

Jeg troede aldrig..

- at jeg skulle møde et folkfærd, som snakker mere om vejret end det danske. Det er andet spørgsmål hver gang man møder en nigerianer.

- at en ko skulle spise mit brændende affald, hvor bl.a. platikposer er en delikatesse

- at jeg skulle opleve en kæmpe sandstorm efterfuldt af regn midt i tørketiden

- at jeg skulle finde et rådent firben under min seng

- at jeg skulle vaske min afrikanske tis-nederdel af i hånden

- at jeg skulle blive jagtet af paparazzi, og faktisk vende mig til blik og råb

- at jeg skulle vende mig til at sveden drypper ned af mig konstant

- at jeg skulle gøre min seng våd inden jeg skulle sove.

- at jeg skulle gå ud af et bad uden at tørre mig og alligevel være tør på 2 min.

- at jeg skulle undervise nogle mænd på universitets niveau, som kan tage 5 min. om at flytte musen ned til internetlogoet

- at jeg skulle tabe min mobil i mit vasketøj, og derefter købe en nigeriansk

- at jeg skulle se Die Hard 4 på en bænk midt i et stille område i 45 grader, hvor man lige skulle huske at vinke til forbigående børn

- at jeg skulle blive overrumblet op af et bjerg af en mand i slippers.

- at jeg skulle rense et lokum fyld med L***

- at jeg skulle tage i biografen i Nigeria

Sådan kunne jeg have fortsat..


Her er lige nogle flere billeder fra Nigeria - som sagt bedre end 1000 ord:

Nigeriansk luksus

En 8 timers køretur væk fra Yola, og man ankommer til en af Nigerias eneste turiststeder Yankari nationalpark. På trods af manglende pas kom vi ind, og nød en weekend i Nigeriank luksus.

Luksus i form af aircondition, bruser og velfungerende vandhane. Vi brugte tiden i den 31 grader varme kilde omgivet af bavianer og smuk natur. En morgen endda med brøl fra en løve..

Her svømmede vi, lærte fra os, spillede bold og hyggede til vores hænder lignede 90 åriges. Dette blev en gang imellem afløst af safari med løver, knurer, aber og fugle.

Dog skal det siges at nigeriansk luksus ikke er dansk luksus. Det vil sige man også får episoder med værelsesbytning, problemer med bavianer og en restaurant, der ikke har mad til om aftenen!! (Det skal her siges, at det ikke ligger i nærheden af noget andet)

3 afslapnings dage, som gav masser af energi til de næste 3 uger..

Omgivet af bjerge 360 grader rundt

Vi stod pludselig midt i den afrikanske landsby stemning, da vi efter 3 timers kørsel på HOPPENDE vej var ankommet til Tantille. Meget længere ude end hvor kragerne vender!

Her var vi så omgivet af den smukkeste natur. Vi fik overnatning i en tidligere missionærbolig uden strøm, toilet, køkkenfaciliteter eller mobilsignal - til gengæld fyldt af mug, støv og braste brædder. Alligevel var der noget helt særligt over dette sted.

Huset var omgivet af mango og blomstrende træer, udsigt over landsbyen og bjerge 360 grader rundt.
Her slappede vi så helt af med søvn i lidt blæst, fest i byen med traditionel dans, gåtur i byen og vandring til de nærlæggende toppe.

Desuden var vi på rigtig bjergvandring med fantastisk udsigt, hvor vi måtte lade sveden få løb for at gå mod toppen. Alt imens vi var vendt om mødte vi en bladdame, som vandrede med masser af træ på hovedet og i hænderne, et dyr som taske og iført blade - og i klart højre tempo end os! Hun gik ubemærket op af en skråning, hvor vi nærmest var i gang på alle fire..

Vi var bla. også nede og se hvordan floden bugtede sig, og se hvordan vandet i regntiden sliber stene, som står smukt og klart fremme, når vandet stille forsvinder. Her er det sidste blå vand omgivet af et rigtig smukt område, som vi nød mens aftensolen gik ned bag bjergene.

I Tantille nød vi 4 dage med masser af besøg af dejlige mennesker med hjertet på det rette sted - kan stærkt anbefaldes..

Sat deres spor, men tid til afsked

Dagene op til afsked blev brugt fuldt ud med "collage-kikkert" af toiletruller i speciel class og "boogie boogie" i playing class krydret med tegnesprog, smil og "good morning" i skolegården. Men på et tidspunkt skulle det vel komme.. Afsked.

Her stod man og skulle tage afsked med børnene og stadig en måned tilbage i Nigeria, men ikke på REMI pga. ferie. Særligt afskeden med speciel class satte dybe spor. De fleste eleverne i både speciel class og playing class forstod det ikke helt, mens andre tydeligt blev rørt!

En tåre på en helt spastisk lammet dreng Patini, som kaser sig om en. En anden spastisk lammet dreng Favour, der efter beskeden om vi rejser hjem bare knurer sig ind en.. Puha det var nogle af de oplevelser vi fik ved afskeden, og som virkelig gør mig rørt..

Børnene på REMI har sat sine spor i mig, og har virkelig gjort mit ophold helt unikt. Hver med deres plads med lærdom, nydelse af livet og taknemmelighed... TAK