Kropssprog bliver virkelig nødvendigt, når kommunikationen via sprog er umuligt. Dette er en situation vi kommer i, når vi skal hente vand..:
Vi drager ud i verden (eller udenfor muren), mens sveden drypper og solen steger. Vi prøver at tage os et udkig efter en hårdt arbejdende svedig mand. Han kommer skubbende med en vogn med 10 gule dunke. Dunkene minder mest om benzindunke fra Danmark.
Her opstår første problem. Vi prøver at spørge om han er ledig og derfor kan bringe vand til REMI, men der kommer helt uforståelige ord tilbage. Da vi begge prøver vores eget sprog i håbet om pludselig forståelse, så begynder vi alle at grine. Grin over situationen.Vi ser pludselig nogle andre og søger deres hjælp til oversættelse, men finder ud af at det er to døve drenge.. Vi peger og siger REMI, og han følger trop!
Næste problem er penge. Vi prøver engelsk og hausa, men selv tal i sandet føles ikke som en hjælp. Vi får slæbet alle dunkene ind i forskellige beholdere, men desværre bliver de ikke fyldt helt op. Sidste store udfordring er at bede ham komme igen. Efter forsøg på engelsk begynder mine gæt og grimasser talenter igang. Jeg løber afsted på stedet, fylder vand op, løber tilbage - Og fantastisk nok så ser han forstående ud for første gang. Han kom tilbage...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar