Hverdag og oplevelser er side og side

I fredags havde vi vores første arbejdsdag i Mbamba Out, som er en lille fattig landsby. Dette var med blandede følelser. Forestil jer 5 piger med 25 kg ris, tilbehør og idéer til lege blive sat af i landsbyen uden rigtig at vide, hvad det ville føre til.. Men børnene kom vrimlende til. Snart var der omkring 100 børn med i stafet og sanglege.. En kæmpe cirkel, så jeg knap kunne høre de andre piger. En skøn oplevelse, hvor de børnene uden tvivl nød det.
MEN maden trænger til ændring, men der skal jo også være noget at lave.. Der var nogle kvinder, der havde været nedladende over maden og dirkte sagt, at de synes det var for lidt, og de var ikke taknemlige. Vi kommer med 25 kg ris, krydderier og tomatblanding. Og der er ingen taknemlighed fra disse kvinder, til trods for planen var meget mindre... Så de ville have deres børn skulle have to gange før de andre .. Men børnene var glade og takkede os, da vi tog afsted. Så en lidt blandede følelse, men jeg ser frem til leg med børnene næste fredag..

Ting bliver aldrig som man tror i Nigeria, sådan er det bare. Vi skulle have haft en afslapning lørdag, men der var mere end nok at lave. Og som man troede man var færdig kom vores skønne chauffør Donge og ville have Anne og jeg med til mekanikeren. Vi skulle tjekke om alt gik ordentlig til... Bilen tabte benzin. Anne og jeg stod midt i en rasteplads med masser af gamle biler, ingen skygge, ingen kvinder eller hvide i en time. Langt fra en dansk mekaniker.. Ja, lad os bare sige det var en rigtig oplevelse, hvor vi virkelig blev kigget på, mens vi grinte over, at vi skulle holde øje med om alt blev gjort godt.. Hvad ved jeg om det????
Generelt er vores bil noget for sig selv. Vi har jo nærmest fået et forhold til denne bil. Det er en hvid toyota minivan med lokal hen af siderne. Og så har den selvfølgelig sine små særligheder.. En lås man lige skal rykke for, at man kan lukke døren. Ellers må man holde den hele vejen. Et sted i motoren skal helst lige pilles ved for at motoren kan starte.. Ja jeg kunne foresætte også selvom bilen er til mekanikeren meget mere end planlagt...


Ellers er hverdagen i gang. Vi nyder det hernede, og jeg har også fået mit første nigerianske tøj.. Det er bestemt noget man skal vende sig til, men virkelig dejligt at have noget. Så næste gang i kirke falder vi ikke helt så meget udenfor. (håber vi på..) Kirken er samlingspunktet i Nigeria, og man tager sit pæneste tøj på.
Ellers bliver her varmere og varmere. Man vågner ikke om natten fordi man fryser, men fordi man virkelig sveder;)

På REMI er Sussie og jeg gået i gang med et projekt. Vi vil gennem de næste 3 måneder skabe en hyggelig og indspirrende speciel class med bogstaver, tegninger og billedere. Lige nu ligner det mere et fængsel..