onsdag den 20. januar 2010

Total ændring i planerne..

Jeg sidder tilbage med en underlig følelse efter beskeden om, at afrejsen den 22 januar er aflyst..

Med computeren tændt for at se billeder af de nigerianske volontører ringer telefonen pludselig. Det er Mona. (Reach Out (Reach Out er vores projekt) koordinator fra Afrika InTouch) Hun bringer dårlig nyt. Der er i disse dage uroligheder i Jos i Nigeria, hvilket medfører, at de ikke ønsker at sende os afsted på fredag.

Urolighederne skulle ikke være ved vores villa eller arbejdspladser, men folk bliver opfodret til at blive indenfor. Lige nu er det derfor meget usikkert, hvor længe urolighederne fortsætter. Afrika InTouch håber på at kunne sende os afsted om 1 eller 2 uger, men intet er sikkert. Det er rart at vide, at organisationen tager sikkerheden alvorligt.. Men ja..

Så her kommer en opfordring til Nigeria fra Danmark: I bisser og banditter i Nigeria må gerne stoppe den ballade. Jeg vil faktisk gerne afsted nu! ;)

Værelset er fuld af ting til turen, "afsked" er taget med mange og hovedet er klar til afrejse. Derfor er det en underlig følelse af afmagt, når man nu ikke er klar over, hvor længe man skal vente inden afrejse..

Hvis du vil vide noget om uroligheder skal du kigge på bbc´s hjemmeside:
- den 20 jan.: http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/8469863.stm
- den 19 jan: http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/8470108.stm og http://www.bbc.co.uk/worldservice/africa/2010/01/100119_nigeria-jos.shtml

Ingen kommentarer:

Send en kommentar